Virksomhedsprofil

Siden 1932 har Micha A/S designet og produceret kvalitetstøj til den modebevidste kvinde i størrelsesskalaen 34-48. Micha A/S har de seneste år gennemgået en stor udvikling, kollektionerne er blevet udbygget til stærke koncepter med 4 hovedkollektioner, og omsætningen er mere end fordoblet.

 

Micha A/S producerede tidligere kun strikvarer, men vi har nu for alvor slået os fast som totalleverandør med både jeans, skjorter, bluser, kjoler, T-shirts, strik m.m. Med vores kollektion kan kunden nu kombinere tøjet og derved få en bred garderobe til både job, hverdag og fest.

 

Udover Micha-kollektionen designer og producerer Micha A/S også den yngre kollektion Long Island, som henvender sig til den yngre målgruppe af kvinder med 2 årlige hovedkollektioner. Se vores hjemmeside www.long-island.dk

 

Micha A/S har i dag ca. 45 ansatte og domicilet er stadig beliggende i Herning, hvor det hele startede. Derudover har Micha A/S datterselskaber i Norge og Sverige.

 

Micha-kollektionen er at finde i såvel Danmark som Europa. Vi eksporterer bl.a. til Norge, Sverige, Finland, Irland, England, Holland, Belgien, Tyskland, Polen, Frankrig og Spanien.

Danish English German